SENGETØJ AF BOMULDSSATIN
Bomuldssatin er et blødt og let glansfuldt tekstil, der ofte beskrives som "smørblødt" på grund af sine glatte og smidige egenskaber. Bomuldssatin giver sengetøjets farver ekstra glans og dybde og krøller mindre end percale. Satinvævning er kendetegnet ved, at flere tråde er vævet meget tæt sammen i samme lodrette retning. Herved opnås et tekstil, som er glat, glansfuldt og meget blødt på oversiden, mens bagsiden er mere mat. Vi er ret vilde med bomuldssatin, fordi det er så utrolig blødt, og på grund af den smukke, diskrete glans. Derfor har vi haft det i vores sortiment helt fra starten.
Fordi bomuldssatin er så blødt, falder det let om dig og smyger sig ind til kroppen. Det gør materialet behageligt at sove i året rundt: frisk og glat i de varme måneder og dejlig lunt i den kolde tid, da det hurtigt optager din kropsvarme.