B-corp certificeret
Det blødeste øko-sengetøj og badetekstiler
Fri retur inom 30 dagar
Hollandsk brand, som gør en forskel i 7 europæiske lande
Kunder ger Yumeko 9/10
Vi tilbringer cirka en tredjedel af vores liv i sengen. Derfor er det heller ikke nogen overflødig luksus at investere i god kvalitet. En dyne i høj kvalitet af naturmaterialer betyder ikke kun, at du sover bedre, men er også langt bedre for miljøet end en syntetisk dyne. Ud over at købe en dyne i god kvalitet er det også vigtigt at vedligeholde dynen rigtigt, hvis du vil sikre, at den holder længe. Nedenfor har vi samlet en række vedligeholdelsestips til dig!
Ryst dynen og red seng hver dag
En dyne tager hurtigt form efter din krop, og fyldet kan klumpe sammen i fodenden, mens du sover. Giv derfor din dyne en god rystetur hver morgen for at bevare dens fylde og spændstighed. Det giver også nattens fugt mulighed for at fordampe, og din dyne holder sig pæn i længere tid.
Når du reder seng, er det bedst at folde dynen sammen i fodenden. Så bliver sengen luftet i løbet af dagen, og du undgår at skabe et lunt sted, hvor husstøvmider vil trives.
Luft ud i soveværelset
Det er generelt en god ide at lufte godt ud i dit soveværelse. Åbn f.eks. et vindue eller en dør, så overskydende fugt kan slippe ud.
Skift sengetøj regelmæssigt
Det lyder måske indlysende – og de fleste har da sikkert også en helt fast rutine for at lægge rent sengetøj på deres seng. Det giver en dejlig frisk følelse at lægge sig i en seng med nyvasket sengetøj, og det er samtidig godt for din dyne. Når du skifter dynebetrækket regelmæssigt, er det med til at sikre, at din dyne holder sig frisk i længere tid.
Hæng dynen til udluftning
Det er også godt indimellem at hænge din dyne til udluftning et frisk og tørt sted. Derfor ser man også ofte mange dyner hænge ude i det fri, når det er godt vejr. I stedet for kun at gøre det et par gange om året, så gør det til en regelmæssig vane. Så vil din dyne holde sig frisk i længere tid. Og vælg en dag med tørt vejr, så dynen ikke tager skade af fugt og regn.
Vær også opmærksom på, at dynen ikke må hænge i direkte sol, da det kan udtørre og dermed skade fyldet. Undgå også at bruge en tæppebanker eller lignende. Det kan skade produktet, da fyldet f.eks. kan komme til at stikke ud gennem dynevåret.
Send eventuelt dynen til rens
Skulle det blive nødvendigt, kan en dyne vaskes eller renses, afhængigt af hvilket materiale den er fyldt med. Vi anbefaler, at alle dyner sendes til professionel vask eller rens. Især fordi en dyne ofte er for stor til at kunne være i en almindelig vaskemaskine.
Dun og uld er under alle omstændigheder uegnede til maskinvask og bør altid indleveres hos et professionelt vaskeri eller renseri.
Når du vedligeholder din dyne rigtigt, bevarer materialerne den høje kvalitet, så dynen holder i mange år. Det er godt for din pengepung og samtidig godt for miljøet. I øvrigt kan en dyne bedre genanvendes, når den har fået den rigtige pleje. Har du for resten hørt om vores genanvendelsesservice for dun?
HVERT MATERIALE SINE ANVISNINGER
Anvisningerne i, hvordan du vedligeholder dit sengetøj, er forskellige fra materiale til materiale. Søger du efter specifikke anvisninger i, hvordan du skal vaske, stryge, tørre og vedligeholde et bestemt materiale, så besøg materialets produktside på vores hjemmeside. Du kan også finde praktiske tips blandt vores ofte stillede spørgsmål (FAQ).