• Home
  • Vores kvalitetsmærker 

Vores kvalitetsmærker

Og hvorfor vi mener det er vigtigt...

De fleste ting vi sover på og under bliver lavet på en uansvarlig måde. Det er der ikke nogen tvivl om. For eksempel: på nuværende tidspunkt er kun under 1% af al sengetøj produceret af biologisk bomuld.

Yumeko vil 100% kunne garantere overfor deres kunder, at det produkt de sover under er lavet på en bæredygtig måde, uden at tilføre skade på mennesker, dyr og miljø. Derfor vælger vi, hvor det er muligt, at bruge kvalitetsmærker til vores materialer og produktionsprocesser. Vi kan nogle gange være utroligt strenge, og det har desværre også en konsekvens for vores prisniveau.

Kvalitetsmærkerne viser, at materialerne og produktionsprocessen er underlagt krav fra toneangivende instanser, og at der udføres strenge kontroller. Derudover holder vi naturligvis også selv øje med det. For de materialer, der endnu ikke har et kvalitetsmærke, eller hvor det ikke er muligt, prøver vi selv at holde hele produktionskæden transparent, så vi kan give den vores helt egen godkendelse: Yumeko Says OK!

Udover kvalitetsmærker der gælder materialer og produktionsprocesser, findes der også kvalitetsmærker, som kigger på, hvad hele virksomhedens impact er. Et eksempel er B Corp, et kvalitetsmærke, du kan få som virksomhed, når social og bæredygtig forretning er kernen i din virksomhed på flere områder.

Derfor vælger vi at bruge kvalitetsmærker.

B CORP

B Corp er en organisation, som bedømmer og certificerer en bæredygtig forretningspraksis. Med deres slogan ‘Using business as a force for good’, ønsker de, at så mange virksomheder som muligt tilslutter sig. De sigter mod at gøre social forretningsførelse den nye norm. De kigger på hele virksomheden og for at opnå certificeringen, bliver din virksomhed bedømt på 5 punkter.

  • Miljø: en bedømmelse af virksomhedens totale miljø-impact, lige fra valg af råstoffer, transport, emballage til helt ind på kontoret.
  • Samfund: en bedømmelse af det impact en virksomhed har på mennesker i virksomhedens omgivelser. Det er blandt andet medarbejderne i produktionskæderne.
  • Medarbejdere: her drejer det sig om folk på kontoret; hvordan bliver de behandlet?
  • Kunder: en bedømmelse af kundevenlighed og tilgængelighed.
  • Ledelse: en bedømmelse af, hvordan beslutningerne tages bag skærmen og hvor vigtig impactet er i det.

Yumeko har som virksomhed fået både et kvalitetsmærke fra Global Organic Textile Standard og fra Fairtrade. Det vil sige, at vores organisation (og alle vores forretningsprocesser i både ind- og udland) lever op til alle biologiske- og Fairtradestandarder – og skal blive ved med det. Det holder os på tæerne og sørger for, at du kan stole på det.

GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD

GOTS er et verdensomspændende og toneangivende kvalitetsmærke for biologiske tekstilprodukter, såsom bomuld og uld. Det er ikke kun i tøj, men også i senge- og badeprodukter. GOTS stiller strenge krav til miljøaspekterne i hele produktionsprocessen: fra forarbejdning og produktion, til emballage, etikettering, handel og distribution af tekstilerne. Der udføres årlige kontroller på miljø, dyrevelfærd og de sociale omstændigheder for de mennesker, som producerer produkterne. Yumeko har et GOTS-kvalitetsmærke.

FAIRTRADE

Produkter med Fairtrade-kvalitetsmærket er en garanti for dig, at produktet er indkøbt til en retfærdig pris med retfærdige handelsbetingelser. Med små producenter (bønder) i udviklingslandene laves der aftaler om prissikkerhed og -stabilitet, som gør det muligt for dem at fortsætte med at tjene til livets ophold for deres familier og selv gå i gang med miljøforbedringer og sociale fremskridt. Også hos Fairtrade bliver der holdt øje med økologiske og sociale omstændigheder på stedet. Yumeko har også et Fairtrade-kvalitetsmærke. Læs mere om Fairtrade i vores blog.

Global Organic Textile Standard | Yumeko Fairtrade | Yumeko

DOWNPASS

Downpass er kvalitetsmærket for dun og fjer, som har de strengeste kriterier, når det gælder dyrevelfærd. Der holdes strengt øje med: at dyrene har ordentlige opholdssteder og rigelig med mad og drikke, at de beskyttes mod sygdom, og at personalet er uddannet ordentligt. Det er strengt forbudt at plukke dyrene levende, tvangsfodre dem eller holde dem i bur. Kontroller udføres både anmeldt og uanmeldt. Derudover testes kvaliteten af produkter med dette kvalitetsmærke af officielle testinstitutter under tilsyn af en notar. Der bliver blandt andet set på om det antal dun, som etiketten angiver, findes i dynen/puden.

GLOBAL RECYCLED STANDARD

Global Recycled Standard gælder for genbrugsmaterialer. Kvalitetsmærket kontrollerer på forskellige punkter. Kvalitetsmærket stiller blandt andet krav til et minimum af genbrugsmateriale (mindst 20%). Materialets oprindelse kontrolleres også. Materialer kan genbruges, hvis de falder fra halvvejs i produktionsprocessen, eller efter de er brugt af forbrugeren. Det kaldes ”pre- og post-consumer recycling”. Til slut kontrollerer GRS, hvordan der omgås med miljø og mennesker under produktionsprocessen. Kontrollen finder sted hos vores producent en gang om året, og den udføres af et uafhængigt parti.

Downpass | Yumeko

NOMITE

EtNomite-label angiver, at produktet er velegnet til mennesker med allergi over for husstøvmider og/eller astma. Nomite er antiallergi-etiketten fra European Down & Feather Association (EDFA). Dunene skal leve op til strenge hygiejnebestemmelser og pudens og dynens bomuldsstof skal være lavet af kvalitetstråd med en særlig høj vævetæthed, som sørger for, at husstøvmider ikke kan trænge igennem. Videnskabelige undersøgelser har vist, at mennesker med allergi og astma kan sove under dunprodukter med et Nomite-label.

FSC

Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation, som kæmper for bevarelsen af ansvarlig skovbrug verden over. FSC’s definition af ansvarlig skovbrug er, når der på en afbalanceret måde tages højde for de økologiske, sociale og økonomiske aspekter, som hører til skovbrug. FSC har sørget for, at dette sker på en transparent måde. Blandt andet derfor støttes FSC af alle store miljø- og udviklingsorganisationer.

OEKO-TEX

Oeko-Tex Standard 100 er et test- og certificeringssystem for tekstil, som blev grundlagt i 1992. Denne uafhængige standard fokuserer på at begrænse brugen af skadelige stoffer i tekstilprodukter og ser på brugernes og produktionsarbejdernes sundhed. Målet er at give forbrugerne garanti for, at der ikke findes skadelige stoffer i tøj og andre produkter. På mærket står der: Confidence in Textiles. Alle produkter med dette mærke er testet for skadelige stoffer og skal holde sig under strenge minimumsværdier. Alt i alt handler Oeko-tex om at sikre, at tøj forårsager så lidt skade som muligt på både mennesker og miljø.

FSC Oekotex QUL Yumeko Says OK

QUL

Yumekos madrasser har et QUL-kvalitetsmærke – Qualitätsverband Umweltverträgliche Matratzen. Det er et tysk kvalitetsmærke for miljøvenlige madrasser i naturlig latex. Det er næsten ikke til at se forskel på naturlig og syntetisk latex, og desværre sælges madrasser med kun 2% naturlig latex som ""naturlige"" latexmadrasser. QUL beskytter dette udtryk og garanterer en naturlig oprindelse. Råstof- og madrasproducenter og forhandlere arbejder sammen om denne proces. Et QUL-certifikat tildeles først efter en udførlig laboratorieanalyse af naturlige latexprodukter. Yumeko bruger minimum 95% naturligt latex.

YUMEKO SAYS OK

Et antal Yumeko-produkter har ikke et kvalitetsmærke – det kan have forskellige årsager. Det sker blandt andet, når vi samarbejder med små producenter, hvor administrationen af et kvalitetsmærke koster mere, end det indbringer. Andre grunde er, at der (endnu) ikke findes et kvalitetsmærke for et bæredygtigt materiale, eller at materialet af sig selv lever op til vores standarder, så det efter vores mening ikke har brug for et kvalitetsmærke.

I de tilfælde, hvor der ikke er et kvalitetsmærke, optager Yumeko først produktet i kollektionen, når vi ved, at både produktet og produktionsprocessen lever op til vores standarder. En transparent produktionsproces kommer her først hos os. Vi ser på oprindelsen, den minimale belastning af miljøet og velfærdsstandarderne for mennesker og dyr. Bliver betingelserne opfyldt, siger vi: Yumeko says OK.