Vores Drøm

Vi tror på, at drømme kan forandre verden. Fordi alt dybest set begynder med en drøm. Deraf vores motto: Change the world sleeping. Vi ved, at verden er nødt til at forandre sig og blive mere bæredygtig. Og bæredygtighed er mere end bare tomme ord. Det er en del af os. Det er hjertet og sjælen i vores brand. Vores største motivationskilde. Sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være. Vi vil bevise, at bæredygtigt, etisk produceret sengetøj er lige så indbydende og vidunderlig blødt som alt muligt andet – hvis ikke mere. Det er ikke kun blødt og skånsomt for dig, men også for verden. Bedre søvn er nøglen til inspirerende drømme og giver dig energi til at føre dem ud i livet. Hos Yumeko gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe mennesker til at opnå fantastisk søvn og forfølge deres drømme.

 
 

Vores Mission

Vi fremstiller bæredygtige senge- og badeværelsestekstiler i højeste kvalitet. Til alle, der ønsker at gøre livet smukkere og mere behageligt – og verden til et renere og mere retfærdigt sted. Faktaene taler for sig selv. Kun 1,5 % af verdens bomuld er økologisk. Til 1 kg ikke-økologisk bomuld bliver der brugt 1 kg pesticid. Mindre end 0,1 % af verdens bomuld er Fairtrade-certificeret. Og bomuldsindustrien beskæftiger stadig flere millioner børnearbejdere. Det kan og skal der laves om på. Som certificeret B Corporation og pioner inden for bæredygtigt sengetøj hæver vi standarderne for bæredygtige, etiske produkter og forsyningskæder. Sammen med 750.000 andre drømmere beviser vi, at det er muligt at skabe forandring. Det gør vi ved at sikre, at vores – ofte banebrydende – produkter produceres i gennemsigtige, etiske forsyningskæder, som gør en positiv forskel for mennesker, dyr og miljø.

 

Sådan begyndte det

Yumeko blev etableret i Amsterdam i 2010 af to venner, Rob van den Dool og Stephan Zeiljemaker, som mente, at virksomhederne og deres kunder kunne gøre en reel forskel for vores planet. Sengetøjsindustrien var – og er – præget af en lang række uetiske forhold. Det var starten på drømmen om at skabe et sengetøjsbrand, der ikke kun er blødt og lækkert for dig, men også skånsomt mod verden. Det, der begyndte som en hjemmeindustri med salg af hovedpuder, har siden vokset sig til et europæisk brand med et komplet sortiment af tekstiler til soveværelse og bad. Yumeko er et japansk pigenavn med en symbolsk betydning: "yume" (drøm) + "ko" (barn) = "drømmebarn". Vores drøm er, at Yumeko-brandet skal vokse sig stort og udbrede sin drøm til hele verden.

 

 

Menneskene bag Yumeko

Vores kontor ved kanalen Herengracht i Amsterdam huser et dynamisk team på omkring 30 "Yummies" (som vi kalder dem), der alle sammen brænder for vores drøm.* Her forener vores kreative designere, fabelagtige kundeservicemedarbejdere, fantastiske regnskabsfolk, økonomistrateger og innovative marketingspecialister deres kompetencer for at forfølge vores bæredygtige mission. For ikke at nævne de mange andre, der støtter os. Mennesker er trods alt drivkraften bag Yumeko. Vores kontormedarbejdere, fagfolk, partnere, leverandører og 750.000 drømmere. Sammen fører vi vores drøm ud i livet. Change the world sleeping.

“team”